Vi bor i et dejligt nyrenoveret hus fra 1910 i et stille villakvarter - kun 4 km fra Rådhuspladsen og 4,5 km fra lufthavnen. Værelset ligger i en lys, høj kælder med gulvvarme, hvor der også er indrettet tekøkken og helt nyt badeværelse. Vi kan huse både par og familier med børn. Der er rigelig plads på værelset til en barneseng og i tilstødende rum kan vi rede op til de lidt større børn. Der er TV (fladskærm) på værelset, og køleskab og fryser til rådighed. Til morgenmad er der kaffe, te, juice, mælk, ost, hjemmelavet marmelade, cornflakes, havregryn, Müsli, nødder mm. Franskbrød og rugbrød efter eget valg og på lune sommerdage kan I spise morgenmad på terrassen i vores blomstrende have. Der er gode busforbindelser til Tivoli, Hovedbanegården, Nørreport, Lufthavnen og Bella Centret og vi bor ikke så langt fra metroen. Her i huset sætter vi pris på, at alle føler sig hjemme og vi er altid parate til at hjælpe, svare på spørgsmål og finde løsninger. Se mere på vores hjemmeside: www.bb-hhb.com Vi glæder os til at byde jer velkommen.
Med venlig hilsen Hanne og Gunnar
Priser
PRISER:
Værelse med dobbeltseng, 1 eller 2 personer DKK 750,- Ekstra opredning, voksne over 18 år DKK 375,- Ekstra opredning, børn 13-17 år, pr. barn DKK 200,- Ekstra opredning, børn under 13 år, 1-2 børn DKK 200,-